Nyhedsbrev 30. juni 2026

Vi har nu indgået administrationsaftale med Vopa Ejendomsadministration og alle havelejere skulle have modtaget en opkrævning for 2 måneders haveleje (juni/juli) via mail. Fra næste måned skulle vores betalingsservice være overflyttet og havelejen bliver opkrævet automatisk.

I forbindelse med dette har vi fået flere henvendelser omkring forkerte oplysninger i forhold til navn, adresse o.lign.

Derfor beder vi alle havelejere om at sende oplysninger til formand@hfsommervirke.dk

I bedes sendes navn, adresse, tlf. nr. og mailadresse på havelejer ( begge havelejere, hvis I står 2 på lejekontrakten). Så vil vi få opdateret alle oplysninger på havelejere i foreningen.

I skal selv sørge for at opdatere på kolonihaveforbundets medlemsportal https://kolonihaveforbundet.portal.lime-crm.com/auth/login .

Vi har fået en stor regning for udskiftning af pumpe og rensning af andre pumper (46.000kr).

Derfor gentager vi, at I ikke må smide klude, bind, tamponer og bleer i toilettet. Fedt og olie fra madlavning skal ikke i afløbet.

Vi siger tak til Billardklubben for et hyggeligt sankt hans arrangement og dejligt at se den store opbakning.

Bestyrelsen minder om:

  • at der ikke må parkeres på vejene, gælder biler, trailer og andre maskiner.
  • max hastighed er 10km/t. når det er så tørt, støver det meget
  • at være påpasselig med bål, grill, ukrudtsbrænding o.lign.
  • næste kontortid er søndag d. 2. august
  • næste pligtarbejdsdag/storskrald er søndag d. 16. august.

Bestyrelsen holder ferie i juli måned. I akutte situationer kan bestyrelsen træffes på mail eller bestyrelsens telefon. Vi ønsker alle en dejlig sommer.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.