Vand

Vi har helårsvand.
 
Havelejeren har ansvaret fra brønden og ind til huset. HF Sommervirke har ansvaret til og med vandmåleren. Ved brud eller andre forhold, hvor havelejeren mener, at det er foreningens ansvar, skal formanden kontaktes, inden der iværksættes reparation.
 
Det er havelejers ansvar, at låget på brønden er på. Hvis ikke låget er på, kan der ske frostskader, som da vil være havelejers ansvar, også hvis vandmåleren bliver skadet. I vinterperioden kan grundvandstanden blive så høj, at brønddækslet løftes af. For at undgå dette anbefales det at sikre dækslet, fx ved at lægge en vægt ovenpå. 15 kg fliser vil være tilstrækkeligt.
 
Hvis dit hus ikke har frostsikret vandsystemet, skal du sørge for:
  • At lukke for vandtilførslen, før frosten sætter ind.
  • At tømme vandrørene, så de ikke står fulde af vand, der kan give frostsprængninger – få systemet blæst igennem, så vandet kommer ud. Det gælder også vandvarmeren, hvis du har en sådan.
Toilettet kan frostsikres ved at hælde kølervæske eller salt i vandlåsen (“tønden”).
 

Vigtigt: Du bør én gang årligt dreje begge hovedhaner (til- og afgangshane) i brønden. Det er kuglehaner, der ellers kan sætte sig fast.