Nyhedsbrev Februar 2026.
Husk generalforsamlingen d. 11. april.
Hvis man ønsker at stille forslag til generalforsamlingen, skal forslaget være
bestyrelsen i hænde senest d. 28. februar.
Skulle du have lyst til at deltage i foreningens arbejde, må du gerne skrive til formand@hfsommervirke.dk , hvis du ønsker at vide mere om det. Specielt personer med lidt IT-snilde mangler.
Alle, som har fast pligtarbejde eller som ønsker fast pligtarbejde, skal skrive et par linjer omkring, hvilket hold (græshold, fælleshushold, skraldehold, maskinhold) man ønsker. Dette skal være bestyrelsen i hænde senest 18. februar, så holdene kan være klar til sæsonstart 1. april.
Billardklubben afholder fastelavn for haveforeningens medlemmer og familier i fælleshuset lørdag d. 14. februar kl. 14.
Der vil være tøndeslagning for børn og voksne. Kom gerne udklædt, præmie til bedste udklædning til både børn og voksne. Der er mulighed for at købe øl, vand, kakao og fastelavnsboller til en billig penge. Der er gratis slikposer til børnene.
Tilmelding til arrangementet sker til Kim på tlf. 51332248 senest d. 8. februar.
Så find udklædningen frem og kom til fastelavn i Sommervirke.
Kontortid
Første søndag i månederne april, maj, juni, august og september, fra kl. 10-11 på kontoret, første gang søndag den 5. april.
Affaldsgård ved kontoret
Søndagsåben fra kl. 9-11 alle uger fra den 1. april og til og med september –
i påsken og i pinsen åbnes dog først om mandagen.
Onsdagsåben fra kl. 18-19 alle uger fra onsdag den 1. april til onsdag den 30. september.
Der er containere til metal, pap, papir, bioaffald og restaffald samt et skab til farligt affald.
Storskrald & Haveaffalds-containere
Søndag den 3. maj, søndag den 21. juni og søndag den 16.8 fra kl. 9-12.
Kemikalier, maling, batterier (i det omfang, de ikke kan rummes i skabet til farligt affald), elektronikaffald, pærer o.l. afleveres på Kirstinehøj.
Pligtarbejde
Søndag den 26. april, søndag den 14. juni, søndag den 9. august og søndag den 13. september, fra kl. 9-12.
Der serveres kaffe og rundstykker på kontoret fra kl. 8:30-8:55.
Mødepligt tre ud af fire gange. Husk at få jeres kryds, både ved ankomst og når I går.